Invitation til virksomhedsbesøg hos Bladt Industries A/S - 25/9-2014
DSL inviterer hermed foreningens medlemmer
til virksomhedsbesøg hos:
Dato: Torsdag den 25. september 2014
Tidspunkt: Kl. 14.00 – ca. 16.00
Mødested: Bladt Industries A/S Lindø (hovedport)
Maks. antal deltagere: 20 personer
Tilmelding senest: Torsdag den 18. september til Monica Wenøe, tlf. 40 61 30 90. E-mail: This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.
OBS! Af sikkerhedsmæssige årsager skal du medbringe sikkerhedshjelm og –sko til rundvisningen på pladsen.
Bladt Industries er en entreprenørvirksomhed med speciale i store og komplekse stålkonstruktioner. Vi opererer inden for tre kerneforretningsområder – vind og vedvarende energi, olie og gas energi samt infrastruktur.
Vores historie og erfaring rækker tilbage til 1965 og gennem årene har vi bidraget med ekspertise, viden og faglighed til en lang række skelsættende og iøjnefaldende projekter verden over. Vi har blandt andet sat vores aftryk på mange af verdens største vindmølleparker, bidraget til store olie- og gasprojekter både i og udenfor Europa og adskillige udfordrende infrastrukturelle projekter i Skandinavien.
Vi beskæftiger pt. 751 medarbejdere fordelt på fire lokationer – Aalborg, Lindø, Lubmin - Tyskland og Szczecin - Polen, hvor produktionen i Alborg danner rammen om vores hovedkontor, mens Lindø Industripark er det nyeste skud på stammen af produktionsfaciliteter. Netop faciliteterne på det tidligere værftsområde giver os mulighed for at fremstille endnu flere og større stålkonstruktioner end hidtil.
Ved de nye faciliteter er havnedybden på 7,5 meter, og med deres unikke placering har Bladt Industries direkte adgang til Nordsøen og Østersøen samt nem adgang til udskibning af selv meget store stålkonstruktioner. Fra disse fleksible produktionsfaciliteter leverer vi således fremadrettet stålkonstruktioner til kunder i hele Europa.