FMV inviterer til temadag om materialemæssige aspekter vedrørende anvendelsen af rustfrit stål indenfor pharma-industrien og med efterfølgende virksomhedsbesøg hos Novo Nordisk´s faciliteter i Kalundborg – Torsdag d. 27. marts 2025
Temadag om rustfrit stål i pharma-industrien
Kom og bliv klogere på anvendelsen af rustfrit stål i pharma-industrien til en spændende temadag på Absalon Campus Kalundborg. Dagen byder på oplæg fra erfarne fagfolk fra bl.a. Novo Nordisk, NNE, FORCE Technology og Damstahl. Du får indblik i materialernes betydning for hygiejne, aseptisk design og udfordringer ved procesanlæg samt projektstyring i Novo Nordisk. Som afslutning inviteres deltagerne på en rundvisning i Novo Nordisk´s nyeste produktionsfaciliteter. Tilmeld dig og få ny indsigt i, hvordan rustfrit stål skaber værdi indenfor food- og pharma-industrien!
Målgruppe
Temadagen henvender sig til teknikere, konstruktører og ingeniører, som arbejder med eller har en arbejdsmæssig relation til metalliske materialer. Det er også en oplagt mulighed for lærlinge og studerende til at få indsigt i den store anvendelse af rustfrie stål til en lang række komponenter og installationer i pharma-industrien.
Tid og sted
Temadagen afholdes torsdag d. 27. marts 2025, kl. 09:30-17:00 hos Absalon Campus Kalundborg, Campus Kalundborg 4, 4400 Kalundborg.
Kursusafgift inkl. frokost
FMV-medlem Kr. 850,-. Ikke FMV-medlem Kr. 1000,-.
Studerende/lærlinge deltager gratis, hvis de er medlem af FMV.
Oplysninger om temadagen
For spørgsmål til temadagen kontakt Per Bigum på telefon 72 48 32 25 – .
Tilmelding
OBS! Tilmelding sker direkte hos FVM.
Tilmelding senest fredag den 14. marts 2025 på FMV´s hjemmeside www.f-m-v.dk under arrangementer. Tilmeldingen er først registreret, når fakturaen er betalt. Max. deltagerantal: 30 deltagere (først til mølle) Ved spgm. til tilmelding kontakt Christina Ibsen på telefon 44 97 81 11 eller
| 09.30 | Registrering hos Absalon Campus Kalundborg I forbindelse med registrering og udlevering af navneskilt bliver der serveret kaffe/the og et rundstykke. |
| 10.00 | Velkomst og netværksaktivitet v/. Jesper Rasmussen, FMV-bestyrelse. |
| 10.30 | Korrosion af rustfrie stål Rustfrit stål er ikke altid rustfrit. Afhængig af miljøet kan man risikere forskellige mere eller mindre ødelæggende korrosionsangreb – lige fra syrekorrosion over grubetæring og spaltekorrosion til den yderst kritiske spændingskorrosion. Heldigvis kan alle korrosionstyperne bekæmpes eller i det mindste modereres ved valg af det rigtige stål til det rigtige formål. I indlægget gennemgås derfor de forskellige korrosionsformer, de kritiske miljøparametre og hvilke ståltyper, man bør kigge på for at undgå både dyre og tidskrævende korrosionsskader. v/. Claus Quist Jessen, Damstahl |
| 11.15 | Metallurgiske undersøgelser af rustfrie stål Ved anvendelse af rustfrie stål vil der afhængigt af typen være forskellige udfordringer, som vil påvirke materialets egenskaber og dermed anvendelse. Disse udfordringer kan metallurgisk set ofte være relateret til udskillelse af særlige faser/partikler. Foredraget vil fokusere på relevante metallurgiske undersøgelser, som kan belyse og afdække forhold som f.eks. sensibilisering samt udskillelse af nitrider, karbider og intermediære faser. Undersøgelserne omfatter metallografisk undersøgelse og undersøgelser udført ved elektron-mikroskopi. v/. Carsten Jensen, FORCE Technology |
| 12.00 | Frokost |
| 12:45 | Professionshøjskolen Absalon – samarbejde med industrien Kalundborg er unik pga. den høje koncentration af verdensledende biotekvirksomheder, som bl.a. samarbejder i verdens første industrielle symbiose. Absalon er en del af denne symbiose, hvor faciliteter som f.eks. laboratorier, maskiner og robotlabs indgår. Hertil kommer den undervisning, som højskolen kan tilbyde. v/. Jesper Stensbo Knudsen, Absalon |
| 13:00 | Kvalitetsledelse hos Novo Nordisk Rustfrit stål anvendes for at sikre høj grad af renhed, kvalitetskontrol (QC) og kvalitetsanvendelse (QA) i produktionsudstyr i Pharma industrien. Ved at anvende rustfrit stål i produktionsudstyret, sikres ikke kun en lang levetid og robusthed, men også en optimal renhed. Rustfrit stål yder høj modstand over for korrosion og er relativ nem at rengøre, hvilket bidrager til at opretholde høje hygiejnestandarder og reducere risikoen for kontamineringskilder. Dette sikrer, at de producerede produkter opfylder de nødvendige kvalitetskrav og sikrer patientens sikkerhed. v/. Novo Nordisk |
| 13:45 | The/Kaffe-pause |
| 14.00 | Projektstyring hos Novo Nordisk Projektstyring af ny fabrik hos Novo Nordisk i Kalundborg: Herunder tidsplan, mobilisering af ressourcer, projekt organisation, samarbejde med myndigheder, økonomi og nøgletal omkring fabrikken. Yderligere beskrivelse af nogle af de store udfordringer ved et sådant projekt. v/. Novo Nordisk |
| 14.45 | Afslutning v/. Jesper Rasmussen, FMV-bestyrelse |
| 15:15-17:00 | Rundvisning i produktionen hos Novo Nordisk i Kalundborg |





